Halvø

Engang var bålet der brændte i vippefyrets kurv på det yderste næs vel det eneste iøjnefaldende tegn på civilisationen. Og de fleste så det givetvis kun, hvis det opfyldte sit formål – at blive set af de søfarende på rejse gennem Storebælt. I dag er Knudshoved forandret til ukendelighed af infrastruktur, industri, rekreative områder og alt muligt andet, der følger med den moderne civilisation. Et helt andet sted. Og for de mange i transit givetvis et ikke-sted. Et sted med svært forenelige sanseindtryk, hvor duften af hybenroser og blæretang ledsages af tjære og fenol. Et sted, hvor lyden af bølger, der brydes ledsages af suset fra motorvejen og jernbanens fjerne rumlen, når godstogene passerer. Et sted hvor grå beton og okkerfarvet jern spejles i bæltets blå vand. Her forstærkes alle sanseindtryk af kontrasterne. Her er det tydeligt, at alt hvad der sanses, er forskelle. Ingen forgrund uden baggrund. Intet lys uden mørke.