Kystland
Til trods for den dramatiske dannelseshistorie er det danske landskab et landskab, hvor man ved første øjekast kan forledes til at tro, at al forandring sker på menneskets befaling – et landskab det kan syne så imødekommende, så man forledes til at tro, at det er formet efter vores anvisning. Naturens destruktive kræfter er nemme at overse bag sløret af den moderne civilisation, der ellers kan virke så usårlig. Sjældent bliver man konfronteret med, hvor lille og ubetydelig man er, hvilket ellers kan være ret befriende. Når det sker, er det ofte i mødet med havet, der omgiver os til alle sider. Her kan man blive mindet om, at kontrol vitterligt er en illusion. Særligt på en dag, hvor himmel og hav står i ét, er det tydeligt, at selvom vores stamina er udtalt, og selvtilliden er i top, må vi ultimativt give efter og lade bølgerne rive benene væk under os eller føres bort med tidevandet.
